Er universet Taiji - Det højeste Ultimative
Altså – er der noget bagved eller udenfor Universet. Bagved eller udenfor Wuji og Taiji
Jeg skal ikke stille mig på siden af de fine forskere i universets historie, der forsøger at forklare teorien om alting. Jeg skal heller ikke gøre mig til stormester – ud i Taiji’s fulde forståelse. Og jeg betragter mig i øvrigt slet ikke som “Mester” af noget som helst. Men vil blot gøre opmærksom på den interessante antagelse, at Teorien om alting og Taijitu (tai chi tegnet) – kan indlæses i hinandens beskrivelse af det største ultimative og energien.
Teorien om Taiji (Tai Chi) gennem Taijitu (tai chi tegnet) har flere stadier, men der findes dateringer tilbage til 2. århundrede BC altså for 2025 år siden – af filosoffen Dong Zhongshu.
Og Teorien om alting – har også flere stadier gennem tiden, men bedst kendt fra Albert Einstein, danske Niels Bohr og Holger Bech Nielsen og den amerikanske videnskabsmand Stephen Hawkins.
Men, hvorfor overhovedet begive sig ind på at sammenligne Tai Chi med et af de største og mest indviklede teorier i videnskaben. Ja – og det kan også være selvmord, hvis man ikke kende sine begrænsninger.
Men se, jeg faldt ganske enkelt over et spørgsmål, der blev besvaret af Københavns Universitet.
Spørgsmålet lød; “er der noget bag Universet? Og hvad var der før Big Bang?”
Og svaret var: “Det ved vi ikke.”
Teorien om Alting og Tai Chi
Det næste spørgsmål er så. Hvis videnskaben ikke kender svaret på universets opståen og eksistens. Hvordan kan vi så sammenligne teorien om “Alting” og teorien om “Tai Chi”.
Hawkings formel, S for et sort hul, k’et er Boltzmanns konstant, som man også bruger i termodynamikken, lp er den såkaldte plancklængde, som er et uhyre lille tal, der illustrerer problemet med at kombinere tyngdekraft og relativitetsteori, og A’et er arealet af det sorte huls begivenhedshorisont.
Videnskaben – Teorien om Alting
»Et sort hul er et resultat af noget, der kollapser, mens universet som et hele er resultatet af det modsatte – af noget, der udvider sig. Når vi for alvor forstår sammenhængen mellem de to ting – sandsynligvis ved at kombinere relativitetsteori og kvantemekanik – har vi fundet den hellige gral. Det, man populært kalder ‘teorien om alting’. Men gennembruddet står ikke ligefor, fortæller Ulrik Uggerhøj, lektor i fysik ved Aarhus Universitet.
Her er vi så ved vores spørgsmål. Er der noget bagved universet?
Når noget kan udvide sig, må der være noget det kan udvide sig i. Eller er universet det “højeste Ultimative” – altså det endelige. Der er ikke andet end det og det er det største niveau ?
Kampkunst – Taiji (Tai Chi)
Taiji (Tai Chi) beskrives som det “Højeste Ultimative” altså det endelige. Der er ikke andet end det og det er det største niveau ?
Derfor kan det også være en fejlantagelse at sige at jeg træner Tai Chi. I stedet bør man sige; “Jeg træner hen mod Tai Chi”. Og hvor Tai Chi ikke nødvendigvis er betegnelsen for en bestemt kampkunst. Men, mere principper der også kan bruges i alle andre kampkunst grene og hele livet. Og føres hen mod det Højeste Ultimative – Taiji (Tai Chi).
Og måske er det væsentligt at sige, at det er lidt som at sammenligne æbler og pærer. Hvilket vi ved man ikke kan. Omvendt – hvis en pære falder på jorden og bliver stødt. Kan man sagten sammenligne pærens skade med den samme skade på et æble. Og det samme med Universet og Taiji. Det kommer fra ingenting – og bliver alting.
Selv er jeg meget fast i kødet når jeg i min undervisning beskriver Tai Chi ud fra Tai Chi tegnet; Først var der ikke noget (den tomme ring) derefter var der alting (Yin Yang inde i den tomme ring)
Men jeg husker at sige – håber jeg – at det er sådan det ses fra et kinesisk confusiansk og Daoistisk syn. Og som Tai Chi og Tai Chi Chuan bygger på. Nemlig at Wuji (den tomme ring) – Ultimativ tomhed og Yin Yang (inde i den tomme ring) er den ultimative Dualitet og forskellighed der altid er hver sin, men aldrig separeret.
Men jeg ved heller ikke om det er klogt at sammenligne æbler og pærer. Men, det vi er sikre på er, at alt – synligt og usynligt – er energi, alt svinger i frekvenser, har lyde og kan kommunikere via energien. Derfor må alt også være forbundet med hinanden på en eller anden måde. Og streng teorien beskriver netop det. At vi – alt – er forbundet som i et edderkoppespind. Universal Web. Og det er præcis det Taiji også bygger på.
At vi arbejder og bruger vores energi Qi / Livsenergi – til at skabe forbindelse, til at heale os selv og andre. Til selvforsvar i eget liv, energi til andre og til at forstå universet og os selv.
Det kan lyde vældig højt ragende, men det er ofte med de store armbevægelse, at man forstår det enkelte skridt på vejen.
Hvad er der bag Universet? Og hvad var der før det store knald?
Men tilbage til det akademiske svar på et enkelt spørgsmål. Hvad er der bag Universet? Og hvad var der før det store knald?
Vi ved ikke hvad der er bag universet, for det er der ingen der ved.
Der er dog nogle forskellige teorier. En af dem er, at universet er foldet, således at der ikke kan være noget bag universet. Ligegyldigt hvor du kigger hen, om det er op, ned, til højre eller til venstre, er der kun univers. Det er kompliceret at se for sig, og det er ikke ligefrem tre-dimensionelt, men ikke desto mindre kan det, mere eller mindre, bevises matematisk. Og så må vi gå ud fra at det er rigtigt.
Dertil skal det tilføjes, at universet udvider sig. Det vil sige at denne struktur ville være voksende. Hvad udvider universet sig så ud i? Det ved man ikke, men man har to primære hypoteser som man arbejder på at bevise, der måske vil kunne sige noget om det. Den ene hedder ”quantom loop gravity” og den anden hedder ”string theory”.
quantom loop gravity eller Loop kvante tyngdekraft – er et forsøg på at kombinere kvantemekanik og generel relativitet som en måde at forstå kvante tyngdekraften på.
Generel relativitetsteori er Albert Einsteins teori om rum og tid, hvorimod kvantemekanik er den grundlæggende teori i fysik til at forklare, hvordan universet er på en skala mindre end atomer.
Loop kvante tyngdekraft får meget mindre opmærksomhed end strengteorien, fordi dens mål hovedsageligt er at have en kvanteteori for gravitation (tyngdekraft). Strengteori er dog meget mere lokkende, fordi den betragtes som en teori om alting.
Loop kvante tyngdekraften forsøger at vise, at rumtidens struktur ikke er kontinuert, som Einstein antog, men selv er lavet af diskrete kvanter (en lille mængde energi).
Ja – det gælder om at holde tungen lige i munden, både i Videnskab og Tai Chi.
For en matematiker har en streng ingen bredde, kun længde. Forskere er begyndt at tro, at absolut alt, fra stjerner til bolsjer, kan være lavet af snor, meget lille matematiker snor. Dette er strengteori
Strenge er overalt omkring dig. Dit tøj er lavet af snore vævet ind i stof. Edderkoppespind er snor. For fysikere, der studerer energi og stof, er en streng noget meget længere, end den er bred. Kablerne, der holder hængebroerne op, er strenge, selvom de er seks tommer tykke. Nogle mennesker samler snor og vikler det i en bold. Ingen ved hvorfor. En videnskabsmand ville endda kalde dit DNA for en streng, selvom det krøller sammen, og de krøller krøller sammen og så videre. Dit DNA strakt ud som en snor ville være et par meter lang. For en matematiker har en streng ingen bredde, kun længde. Forskere er begyndt at tro, at absolut alt, fra stjerner til bolsjer, kan være lavet af snor, en meget lille matematiker snor. Dette er strengteori.
Vi skal nok ikke komme videre ind på de to hypoteser her – det er nemlig et emne for sig, og de snakker dog mest om hvad universet er gjort op af. Og så blander de tid og rum sammen – noget jeg personligt mener er lige hovedpinefremkaldende som blandingen af bogstaver og tal. Dog er der en enkelt pointe der er vigtig, når man spørger, hvad der er bag universet – nemlig at universet, pr. definition, inkluderer alt, hvad der eksisterer. Altså er det universet, der er bag universet, hvis altså universet ikke er uendeligt. Nu er du ikke længere forvirret, vel?
Og svaret på hvad der var før Big Bang: Før Big Bang går man ud fra at der var koncentreret energi. Hvis du har et vakuum, kan du se at der spontant vil opstå elektroner og andre meget små partikler. De er der kun i ganske flygtige momenter, og så er de borte igen. Hvis du så har noget ekstremt koncentreret energi midt i ingenting, så kan energien blive til en forfærdelig masse masse( forstået som stof). Det var en af Einsteins genistreger, nemlig den ligning han bl.a. huskes for: E=mc^2. Den siger, ganske forkortet, at energi er lig med masse x lysets hastighed i anden. Masse og energi er altså relateret.
Så ud fra ingenting opstod alting i en gigantisk eksplosion – mange milliarder grader varm! Faktisk var Big Bang så varmt at det endnu ikke er kølet ned. For at relatere det til det første spørgsmål (Er der noget bag universet), er det resterne af varmen fra Big Bang, som man har kunnet måle og bruge til at regne ud, at universet udvider sig. Det var noget Einstein syntes var så svært at forstå, at han prøvede at regne sig fra det, så han ikke skulle tænke mere på det. Det endte endda med at være en katolsk præst, som var ganske matematisk begavet, der fik Einstein overbevist om at universet udvidede sig. En præst der overbeviste en af tidernes vigtigste videnskabsmænd om at han tog fejl i sin benægtelse! Præsten hed i øvrigt Georges Lemaître.
En ting der er vigtig at have in mente når du overvejer de her spørgsmål og svar, er, at vi blot er mennesker, og denne her slags kosmologiske filosofi og dette ønske om at forstå alting, er en vældigt stor opgave for den elektriske fedtklump vi har i hovedet, der kaldes hjernen. Slutteligt får du dog et samlet svar på begge dine spørgsmål – nemlig at vi ikke ved det.
Ny vin på gamle flasker, eller omvendt
Nu er det jo et gammelt spørgsmål, men altid evigt aktuelt.
Og endnu mere interessant bliver det, når vi tager den kinesiske filosofi med med Yin Yang – den runde cirkel med 2 lige store halvdele som en sort og en hvid fisk der omfavner hinanden.
Ringen (cirklen) beskriver “Wuji” som betyder total tomhed eller “ingenting” og universet før the big bang.
Og de to lige store halvdele inde i ringen, beskriver universet efter the big bang men stadig inde i cirklen, hvor elementerne skal være i balance for at opretholde stabilitet, sundhed og kraft. Yin Yang – som i øvrigt betyder Taiji (Tai Chi). Der er altså her, heller ikke noget bagved eller uden for.
Denne teori er beskrevet i 2. århundrede BC altså for 2025 år siden – af filosoffen Dong Zhongshu – og før Einstein.
Også danske Niels Bohr blev kendt på hans komplementaritetsteori, at modsætninger tilsammen udgør en helhed. Og valgte Yin Yang som symbol i det våbenskjold den danske stat hædrede ham med for sin forskning.
Med Yin Yang med i forklaringen om universet, bliver forklaringen både nemmere at forstå og på samme tid giver det mere at sætte sig ind i, og dermed sværere at forstå.
Måske er det tilfældigt – eller måske er der en større sammenhæng og forståelse.
Som Niels Bohrs citat på sit våbenskjold: “Contraria sunt complementa”, dvs. modsætninger er komplementære, de både fuldstændiggør og udelukker hinanden.
Jo mere du følger din vej, jo bedre og mere synlig bli’r du
En anden ting der er interessant her er, at ligesom universet hvor energi viser sig synligt som masse, er når der er meget af det og det er presset sammen.
I Tai Chi og kampkunst siger man, at man har en go’ Kung Fu – et højt niveau – når man har øvet sig mange gange, lyttet til de man kan lære af, lært af sine fejl, gjort sig umage, gjort det tillærte til sit eget og aldrig tilfreds, men altid villig til at lære nyt.
Altså, når man har gået længe nok, igen og igen, så der er kommet en sti – er man også blevet synlig.
Men det er en helt anden historie – en anden gang.