Så er der Ildvand til folket – til at gå efterår og vinter i møde på ![]()
Ildvand aka firecider, forkølelse bliv væk, hekse mikstur og hvad det ellers kaldes. Er en old gammel opskrift der kan holde forkølelse og bakterie angreb på afstand. Det er i øvrigt også godt for fordøjelsen og leveren.
Oxymel, Four Thieves Vinegar, Honeygar er alle navne gennem tiden for Firecider eller Ildvand (ikke at forveksle med alkohol) Og måske den bedst bevarede hemmelige mixtur til helbredelse der fandtes og som nu er alle mands eje. Og du får opskriften her af mig.
Den gyldne eliksir siges at kunne forsvare dig mod en lang række sygdomme – forkølelse og bakterie båret sygdomme især. Men også fordøjelsen har glæde af den gamle opskrift.
Erfaring fra mig selv og andre er, at man stort set ikke angribes af de bakterier og virus der gir forkølelse, influensa m.m.. Man kan selvfølgelig ikke sige aldrig, men jeg ville ikke undlade at tage min firecider hver dag især op til og om efteråret og gennem vinteren.
Ud over det med virus og bakterie i hals og svælg, har Firecider også en rigti indflydelse på fordøjelsen. Og især din lever blir glad – den blir nemlig renset med eddiken og flere af ingredienserne.
Hvis det er leveren man vil gi nyt liv, så kan man undlade stærk chili, for det kan belaste en svækket lever.
Sagnet fortæller at en flok tyve overlevede byldepesten i det 15. århundrede ved at bruge denne specialbryggede eliksir. Opskriften forsvandt med tyvene – men blev senere tilfældigt fundet. Og herfra er resten historie.
Den tidligste optegnelser af Fire Cider eller Oxymel er omkring 400 f.Kr., da faderen til moderne medicin Hippokrates ordinerede oxymel til patienter som et generelt universalmiddel.
Fire Cider siges at kunne helbrede mange slags lidelse, men det må man ikke sige eller skrive i Danmark Hvis man ikke er læge. Og det er jeg ikke – så det undlader jeg. Jeg må dog godt fortælle at Fire Cider er bakteriehæmmende og godt for fordøjelsen. For det fremgår at beskrivelser af de urter der bruges til fremstilling af Fire Cider. Og Fire Cider er blevet brugt de sidste 2500 år – måske fordi der er noget sandhed i fortællingen om at det virker. Ja det er lidt bøvlet, men sådan vil man nu engang ha’ det skal være i Danmark.
Fire Cider bruges forebyggende – og selv tager jeg et shot(glas) hver morgen sammen med min morgenmad. Doseringen kan ganges op med 3 eller 4 ved et forkølelses angreb. Ligesom den færdige blanding kan fortyndes med vand, hvis den er for stærk eller man vil strække indholdet.
Det vigtigste er at mærke efter hvordan og hvad Fire Cideren gør ved os, ved vores krop og styrke.
Det er ikke noget, vi mennesker er vant til mere – at mærke efter. Men det er super vigtigt, hvis du vil holde dig frisk og sund.
Alt for ofte lytter og stoler blindt på lægens recepter og andre råd – og hælder piller og medicin ind i kroppen uden at tænke selv.
Det er super vigtigt at tænke efter og gå ind i de følelser vi får, for at hjælpe kroppen eget apotek til at forebygge og helbrede krop og sind.
Fire Cider er ikke en del af kroppens eget apotek – men kan være en kickstarter til den indre apoteker om at få gang i healingen.
Hvad skal du bruge og gøre (grund opskrift)
Hvidløg 100-150 gr
ingefær 100-150 gr
peberrod 100-150 gr
alm. løg 2-300 gram
frisk chili ca 100 gr. (kan undlades ved svækket lever)
salvie frisk eller tørret
Rosmarin frisk eller tørret
Timian frisk eller tørret
Enebær
Lakridsrod (mit tilvalg)
Gurkemeje (mit tilvalg)
1-2 citroner
3-5 spsk honning
1-2 fl. æblecider eddike
patentglas med låg 1 liter eller 1 ½ liter
Mængderne er vejledende, men du kan (som jeg) tage det lidt på slum og helst friske urter.
Rens glas med kogende vand
skær alle ingredienser i mindre stykker. Skræl evt. ingefær og gurkemeje hvis du bruger det og fyld glasset eller dine glas næsten op. Fyld derefter æblecider eddike helt op så det dækker. Opskriften rækker til ca 1 x 1 ½ ltr glas + 1 x 1 ltr glas.
Glas stilles på køl i 6 uger og vendes én gang i døgnet i de første uger og så lidt efter behag.
Efter ca 6 uger sies indholdet gennem et klæde og hældes på flasker, der kan holde sig på køl i lang tid.
Det er ikke min opskrift – jeg har gjort den til min at bruge og dele med alle andre.
Præcis hvem der har sammensat opskriften som vi kender den i dag, ved vi ikke rigtig. Men et godt bud fra mig er Rosemary Gladstar, som har undervist og skrevet om urter i over 40 år, og som jeg selv har stor glæde af at følge.
Se Rosemary Gladstar fortælle om Fire Cider her på Youtube
En anden nyere fantastisk urtebetvinger jeg følger, er Maria fra Hyldemors Have, som er dansk og som du også kan få glæde af at følge.
Se og hør Maria fortælle om Fire Cider her på Youtube

