Det her er min morgenmad når jeg tager fat i kraven på mig selv. Der er to versioner en kedelig og en spændende – mere om det senere.
lige nu kæmper tusindvis af danskere med at tabe sig for at kunne være i badedragten og komme ud og gøre sig lækker når sommeren kommer.Det første jeg vil sige er, at det meste lækkerhed kommer altså indefra – fra dit hjerte. Og nå ja, så er der lidt indpakning og det skal vi selvfølgelig også deale med.
Men det er slet ikke det jeg vil fortælle om, men om morgenmaden – min morgenmad – når jeg hanker op i mig selv. For lad os bare konstaterer, at ingen – INGEN – kan leve et langt liv som helligkronet uden at træde ved siden af og falde i vandet – tit. Derfor må vi hanke op i os selv, med jævne mellemrum. Og, når vi hanker op i os selv og gør noget ved det – så lader vi faktisk også batterierne op på ny og blir bedre rustet til at tage endnu en tur i sundhedens rutchebane.
Hjernen er den helt store faktor her – som vi kan lade snyde os – eller som vi kan forsøge at tage kontrollen over.
Den anden store faktor – er alle de selv bestaltede sundhedseksperter der bombardere os med helt udokumenterede råd om hvad der er godt og skidt, sundt og usundt. Og de gør os total rundfirvorrede og det er svært at skelne skidt fra kanel. Rigtig svært.
Men tilbage til min morgenmad, når jeg har fat i kraven på mig selv og har tid og kræfter til at gøre noget godt for min krop – og mit sind.
De to muligheder som I kan se på billedet er:
1 – en tom talerken – som betyder faste frem til klokken 12 middag. Fra kl. 8 aftenen før altså 16 timer uden mad.
2 – en lækker morgenmad bestående af en klog sammensat diæt som er guf for hjernen om morgenen, bestående af afmålt protein, frugt, korn, fedt.
Til begge menuer følger der 1-2 kopper kaffe med mælk. Og med mælk (over 3,2 % fedt) fordi det dels smager godt og har en antiinflamtorik effekt i kroppen.
Denne morgenmad gir stor mæthedsfølelse og god motivation, fordi jeg så også forsøger sammensætte ingredienserne i forhold til hinanden. Når man gør noget ud af det, så holder energi og motivation længere.
Jeg elsker tallerknen med maden og min kaffe – fordi jeg elsker mad og kaffe og er en sucker efter gode lækre madretter og drikker. Jeg elsker alle livets goder – og har svært ved at sige fra.
Derfor er den tomme tallerken også en pine de første dage. For faste diæten skal følges nogle dage, for at snyde hjernen ind i ketose. Men heller ikke for længe af gangen. For så opdager hjernen at du er ude på at snyde den og sætter ganske enkelt forbrændingen ned.
Så handler det om at smide kilo er der én metode – handler det om at blive mere sund og gøre kroppen yngre, er den en anden model, men de ligger meget tæt på hinanden.
Men sådan helt overordnet, så har mennesket tidligere slet ikke spist så meget som vi gør i dag. Faktisk mener man at vi nok har gået rundt og været sultne hele tiden fordi det var svært at skaffe føde nok og det døde vi ikke af. Men i dag er sukker, stress og usikkerhed de vigtigste ting der ødelægger vores balance i forhold til den føde vi indtager. Vi kompensere vores følelser ved at putte mad i munden.
Hvad er det så for et kompas jeg følger.
Jeg lytter til videnskaben og eksperterne – de videnskabsbasserede – og laver så en plan med mine egne erfaringer fra et langt liv.
Hvad er godt for mig, hvad virker for mig, hvad kan jeg holde fast i, hvad er svært for mig og hvor får jeg den største nydelse også.
Og min erfaring siger ,at der ikke er noget quick fix – men kun hårdt arbejde.
Susan Pirce Thomsen er psykolog, PhD i hjerne og kognitiv videnskab og ekspert i prykologien ved at spise og har udviklet konceptet Bright Line Eating – der hjælper mennesker i hele verden til at tabe sig, ved at lære dem at spise på en måde så hjernen får de stoffer i rette mængder den skal have får at fungere og ikke gå i kræve tilstang hele tiden.
Og her følger jeg hendes interessante forskningsresultater om sammensætning af de forskellige måltider – og mindre (eller slet ikke) hendes virksomhed hvor man også kan købe sig fattig i kurser. Ikke fordi jeg ikke tror det hjælper en masse menneker. Men fordi jeg ikke hooker op på de mange internet-købmænd der er der ude, der vl lænse dig for dine penge. Derfor bruger jeg i stedet rigtig meget tid til selv at sætte mig ind i hvad der virker og hvad der ikke virker for mig.
Men læs om Susan Pirce-Thomson og Bright Light Eating her: https://www.susanpeircethompson.com/
Hvad så med videnskaben.
At faste virker, men er virkelig hårdt – for de fleste. Det virker foryngende, gir hurtigt mere energy og motivation – men man skal holde fast i håndtaget, når karruselen drejer, for man kan hurtig ryge af.
Den engelske læge Michael Mosley udviklede 5:2 diæten – 5 dage med mad og 2 dage uden mad og beviste sundhedseffekter og vægttab.
Diæten er blevet udviklet gennem årene og har i dag fået sin pendant som er 16:8 diæten. 16 timers faste og 8 timer hvor man kan spise sine måltider.
Se mere her om
Læge Michael Mosley og 5:2 diæten.
Dansk forskning i 16:8 diæten:
Professor Anja Olsen fra Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse: Hun forsker i sammenhængen mellem livsstil og kræft og er også selv tilhænger af 16:8 diæten.
Philip Ruppert, postdoc på Institut for Biokemi og Molekylær Biologi ved Syddansk Universitet: Han har sammen med Sander Kersten fra Wageningen University forfattet en review-artikel om stofskifte-mekanismerne ved faste og ketogenese.
Ernæringsekspert Martin Kreutzer fra iForm: har analyseret resultater fra en kvinde, der tabte sig med 16:8 diæten, og mener, at 16:8 diæten kan hjælpe med vægttab.
Natasja Bjerre Martinsen: Deltog i RESET-studiet på Videnskab.dk som undersøgte virkningen af tidsbegrænset spisning.
Philip Ruppert, postdoc på Syddansk Universitet: har skrevet en review artikel om stofskifte-mekanismerne ketogenese og iltning af fedtsyrer, der træder i kraft, når vi faster.
Debat og kontroverser:
Nogle forskere mener, at periodisk faste i sig selv ikke nødvendigvis fører til vægttab, men kan have andre helbredsfordele.
Andre forskere, som Anja Olsen, mener, at det kan være en fornuftig og simpel metode til at give kroppen en pause.
Det er vigtigt at huske, at 16:8 diæten kræver fokus på madvalg inden for spisevinduet, og at det kan være individuelt, hvordan kroppen reagerer på den.
Video med forsker læge Morten Scheibye-Knudsen om kalorier og aldring:
https://video.ku.dk/video/82960149/morten-scheibye-knudsen-derfor-er
Bliver man sundere af at springe morgenmaden over og faste 16 timer i døgnet? Dét har man testet på Center for Sund Aldring på Københavns Universitet, og fasten viste sig at have en markant effekt
Se mere her:
https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oeerne/vil-du-ogsaa-faste-faa-ekspertens-raad
