Hvad er ligheden mellem sommer og hjemmelavet suppe på knogler. Den er slående😁 Hårdtslående 💪🤨Begge ting er kilde til ekstrem sundhed.

Jer der kender mig overraskes ikke over jeg kan sætte Taichi og Qigong ind i livsligningen alle steder. Også her ☯️
50 år med japansk og kinesisk kampkunst sætter sine spor både fysisk og i forståelsen af sundhed. Fysisk som kamp- og slidskader, gigt, smerter mm. I forståelsen af sundhedsaspektet af bl.a. qigong og Traditionel Kinesisk medicin, der stort set ophæver de fysiske skavanker og skaber grobund for immunitet og et langt godt liv. Arbejdet med livsenergien – kroppen Qi/Ki -, det er fokus på alt det vi spiser, alt det vi drikker, alt det vi tænker om os selv, al den kærlighed vi får og gi’r, den daglige træning, samværet med andre mennesker og naturen på den gode måde – alt det er med til at åbne vores indre apotek og holde os godt og grundigt fri af sygdom og frisk og stærk til et langt sjovt liv.
Jeg starter iøvrigt mange nye taichi qigong hold op igen fra 1. September. Se link på forsiden.
Men tilbage til sommer og suppen – jeg både laver drikketynd og tyk fyldt med grønt og kød – de supper er geniale til køling en varm sommerdag og geniale som naturmedicin. Tricket gemmer sig i alt det gode fra skrog og ben fra dyr – kolagen. Og vi burde drikke og spise det hver eneste dag. Og sommeren gi’r os mulighed for at være eget udenfor i naturen, bade i havet, solbade, spise sunde nyhøstede grøntsager, gå med bare tæer på vådt græs.
Bones´n Broth – måske bedre kendt som hønsekødssuppe og oksekødssuppe – støtter en sund fordøjelse, immunsystemet, leveren, nyrefunktionen, muskler, led- og knogler. Det komplekse indhold af nyttestoffer, bidrager også til udrensning og fornyet energi. Og forskellen på almindelig suppe og Bone Broth – er at Bone Broth simre længe, måske natten over, for at få alle de god stoffer ud af skrog og knogler.
Der er mange grunde til at spise Bone Broth eller suppe kogt på ben:
- Det er en stor kilde til collagen, som kan hjælpe med at holde huden, leddene og tænderne sunde og stærke.
- Det er rigt på glukosamin og mineraler, der kan hjælpe med at styrke leddene og forbedre ledmobiliteten.
- Det kan hjælpe med at reparere tarmvæggene og øge optagelsen af næringsstoffer.
- Det kan lindre symptomer på fordøjelsesproblemer som oppustethed og forstoppelse .
- Det er en naturlig kilde til aminosyrer, der er vigtige for reparation af muskler og væv.
- Det kan øge hudens styrke og elasticitet og udbedre rynker og fine linjer i huden.
- Det indeholder aminosyren glycin, som kan hjælpe med at regulere nervefunktionen og forbedre søvnkvaliteten.
- Det kan hjælpe med at reducere inflammation i kroppen som kan gi rigtig mange sygdoms gener.
Lav det selv i stor mængder og gem på køl eller i fryser.
Kog det på okseben og skrog fra fisk og kylling.
Bone broth - kraftsuppe - på okseben
Brun evt. kraftbenene i lidt smør i bunden af gryden.
Tilsæt eddike, salt og dit udvalg af urter.
Hæld vand over så det dækker.
Lad det simre i lang tid, mindst 6-8 timer og også gerne længere, fx natten over..
Kraftsuppen kan bruges til gode supper, drikke bouillon, nuddelsuppe og grundindgrediens i den sunde madlavning. Som sagt og vist her – en hurtig nuddelsuppe og min fantastiske kålsuppe med oksekød.

Min allerbedste kålsuppe med hakket oksekød.
Uanset om det regner eller solen skinner og sommeren er hot – så er en god suppe lavet på gammeldgs manér på knogler eller skrog fantastisk for kroppen.
Her min skønne hvidløgs kål suppe med hakket oksekød og chili. Spicy og varme fødevare, høre med til ild elementet der repræsenterer sommer perioden. 5 element teorien er kompliceret, men uanset om du har for meget energi i vand- eller ildelementet eller for lidt – er en varm krydret hjemmelavet suppe også godt på en kølig sommerdag.
Nuddelsuppe som frokost – lavet på hjemmelavet knoglesuppe – er fantastisk for kroppen uanset årstid.
Den styrker, varmer og mætter.


